When will we ever learn?

De kloge siger... hvem er de kloge egentlig?... men altså de kloge siger, at '... livet er fyldt med lektioner, og at lektionen bliver gentaget indtil du har lært den. En lektion vil blive præsenteret for dig på forskellige måder indtil du har lært den. Når du har lært den, går du videre til den næste lektion.'

Men så er det jeg tænker - hvordan lærer man så den lektion, så man kan lade være at begå den samme fejl igen... og igen... og liiiige een gang til? Jeg savner en rette-snor... måske et system med ris og ros alt efter om man er på vej til at lære lektionen eller blot bevæge sig i den stik modsatte retning (tænker endda så vidt om det er et system med små elektriske stød der skal til...). Se - det ville jo være rigtig rart med et sådant system, så man vidste hvordan fanden man kan komme uden om at gentage den samme fejl igen og igen. Men, men, men... her kommer jo det næste problem... hvem skal styre det system? Hvem skal bestemme hvornår man er på 'rette vej'? Jeg kunne ikke rigtig forestille mig nogen, der i mine øjne, ville være gode nok til at bestemme 'den rette vej' for mig (ikke andre end mig selv, selvfølgelig!).

Jeg forestiller mig nogle gange, at det må være behageligt nemt at følge en traditionel trosretning (eller bare en trosretning i det hele taget.. :-/ ). Der er den slags beslutninger truffet og man fordres ikke i samme omfang (nu skal jeg træde varsomt, og måske allerede beklage overfor nogle ) til at tænke selv og i så høj grad være refleksiv omkring sine egne handlinger. Nogle har allerede formuleret 'den rette vej', så jeg behøver ikke selv definere den. Så er det heller ikke ens egne fejl, men andre der har fået en til at begå de fejl, og man kan altså syde skylden på en anden. Hvem elsker ikke det? Det ville da være lidt rart nogle gange - meeeen, igen nok ikke udfordrende nok... Er noget egentlig nogen sinde udfordrende nok? (et tankemæssigt sidespor, der nærmest fortjener sin helt egen blog...).

Fejlen og 'at lære lektionen' interesserer mig, fordi jeg synes jeg selv gentagne gange kan se mig selv begå en fejl, selvom jeg ved det er en fejl. Sig mig en gang - når jeg har den reflektion, har jeg så lært lektionen? Eller har jeg bare identificeret fejlen og vælger (bevidst eller ubevidst - alt efter hvilken situation det er) at begå den igen? Hvis det er sådan - hvorfor vælger vi så igen at begå den samme fejl? Hvorfor gentage gamle fejl når der er så mange nye fejl at begå? Og hvorfor gentage en fejl når nu ordet i sig selv definerer det er noget forkert? Hvornår er det en fejl? Og ville vi i virkeligheden være bedre stedt uden ordet 'fejl'?

Jeg beslutter mig hermed for at lære lektionen der følger med mine fejl - så snart jeg har opdaget hvad der er en fejl vel at mærke...